Nusa Lembongan
Hvide sandstrande, flotte bølger og mangroveskove
Ca. 11 km. sydøst for Bali ligger øen Nusa Lembongang i Badung Strædet med sine blot 8 kvadratkilometer og 5000 indbyggere. Denne lille paradisiske ø ligger langt væk fra hverdagens bekymringer og Sydbalis mere hektiske tempo.
Udover turisme er en stor del af befolkningen beskæftiget med at dyrke og høste seagrass (havtang), som tørres og eksporteres til hele verden, hvor det bl. a bruges til kosmetik og medicinske produkter.
Lembongan er omringet af mangroveskove, palmer og hvide sandstrande. Centralt på øen er terrænet meget tørt med vulkanske stengærder og kaktusdækkede bakker. På øen er der stort set ingen biler, da det kræver en speciel tilladelse - her høres kun havets brusen og til tider en scooter.
Den nordlige del af øen er omkranset af mangroveskov og den østlige side af øen er adskilt fra naboøen Nusa Ceningan af et lavvandet "stræde". Øerne hænger dog sammen med en smal jernbro kaldet "Yellow Bridge". Størstedelen af lokalbefolkningen bor i Lembongan Village, som ligger på den sydøstlige del af øen.
Klimaet på øen i de tre måneder er ikke på samme måde - som selve Bali - præget af periodens regntid. Her er noget mere sol, mindre fugtighed og en behagelig temperatur på mellem ca. 26-32 grader. Vinden som jo altid kommer fra havet er med til at køle turisterne lidt ned - selvom det er vigtig at passe på solen især i midt på dagen.
De 3 mest populære strandområder på Lembongang
Mushroom Bay
På den sydvestlige del af øen i den beskyttende bugt "Jungut Batu" er besøgt at dagsturister fra Bali. Ved 15-tiden føler man næsten, at man har stranden for sig selv.
Dream Beach
Dream Beach, ligger lidt længere mod syd er en af de smukkeste strande på Bali og her kan man bl.a opleve "Devils Tears", som er en vild klippeformation, hvor bølgerne slår mod klipperne og så laver et undertryk, der resulterer i at vand og luft bliver pustet ud og danner den vildeste lyd og flotteste regnbuer. Kystlandskabet er helt fantastisk med kalstensklipper og grotter og solnedgangen fra klipperne er utrolig smuk.
Jungut Batu
Jungut Batu stranden, ligger på den nordvestlige del af øen, hvor de lokales hytter og de små strandhoteller ligger mellem hinanden helt ned til havet. Stranden er beskyttet af et langt koralrev som omkranser hele stranden mod vest og nord for øen. Det gør at badeforholdene er ideelle og man kan ligge hele dagen på stranden og nyde surferne udfordre bølgerne ude ved revet. Det er her vores dejlige Coconut Beach House ligger.
Uddrag af tekst fra "Travel2Bali"





